Aarhus-tip #2: Den bedste isenkræmmer

Den famøse kartoffelpizza

 photo DSC00610kopi_zps08d288e6.jpg

Efter at have læst adskillige blogindlæg om og opskrifter på kartoffelpizza skulle det da testes her på matriklen. Derfor greb jeg ud efter Funky hverdagsmad på bogreolen, for der er nemlig en opskrift på den føromtalte pizza. Og sikke en nem opskrift!

Et par tortilla-pandekager (jeg vælger nok en rigtig pizzabund næste gang, pandekagen bliver meget blød i midten), nogle kogte kartofler, mozzarella og frisk rosmarin. Mums! Det er nok den mest smagfulde pizza, jeg nogensinde har smagt. Derfor mætter den også godt, og Vinkongen og jeg kunne kun konsumere én hver.

 photo DSC00613kopi_zps584378e1.jpg

Jeg fulgte ikke opskriften til punkt og prikke (det gør jeg sjældent), men brugte den som inspiration. Jeg tror, jeg brugte omkring 400-500 gram kartofler, 350 gram mozzarella og 5-6 rosmarinkviste til fire pizzaer. Ind i ovnen i 10-12 minutter ved 210-220 grader og voilà! Lækker og nem pizza. For en sundere version kan man bruge fuldkornstortillas og/eller en mere fedtfattig ost.

Pizzaen smager også godt kold dagen efter og kan fint holde sig to dage.

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aarhus-tip #2: Den bedste isenkræmmer