Boligglimt #1

Nem hokkaidosuppe med chili

 photo DSC00759kopi_zpscbed7c99.jpg

Da vi var på Aarstidernes høstmarked for et par uger siden, røg der også et par økologiske hokkaidogræskar med hjem. De kostede kun en flad femmer per styk, så vi kunne ikke lade være! Og så passer de ind i vores forsøg på at spise efter sæson.

De fine græskar skulle jo bruges, så jeg biksede en nem, men lækker, hokkaidosuppe sammen forleden dag. Den passer lige til de kolde efterårsdage, og mange af ingredienserne er sæsonvarer.

 photo DSC00754kopi_zps2914b868.jpg

Hokkaidosuppe til fire personer (eller to personer til to dage):

Ingredienser:
Olie til stegning
2 løg
2 fed hvidløg
1 chili (for mere kapow i suppen, kan du bruge en halv eller en hel mere)
2 små hokkaidogræskar
1,5 liter vand (mere hvis du ønsker en tynd suppe, mindre hvis du ønsker en tyk suppe)
2 terninger grøntsagsbouillon
Salt og krydderier efter smag (jeg brugte blandt andet timian og oregano)

 photo DSC00750kopi_zpse447a707.jpg

Fremgangsmåde:
Skær løg, hvidløg, chili og hokkaidogræskar i grove tern. Svits løg, hvidløg og chili let i olie i en stor gryde, og smid græskarternene i. Lad det få lidt varme og hæld vand ved sammen med bouillonterningerne. Herefter tilføjer jeg lidt forskellige krydderier og lader det simre 30-40 minutter. Når græskarstykkerne er helt bløde (du kan prøve at stikke en gaffel eller en kødnål i), er suppen kogt færdig og klar til at blive blendet. Varm den blendede suppe op igen og smag den til. Tilføj eventuelt ekstra krydderier.

Jeg serverede suppen med crunchy bacon on the top, men jeg tænker, at hjemmelavede brødcroutoner også vil gøre sig godt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boligglimt #1