Weekendens loppefund

Om at være civil i en militær verden: Det er svært at være uperfekt

< photo DSC_0145_zps753857da.jpg

“Hvorfor fanden er der ikke nogen, der har sagt det til hende?! HEY, din jakke skal være lukket,” bliver der råbt efter mig. Jeg står på en kaserne i Litauen, hvor jeg i en uge skal skrive om en militær øvelse. Det er anden gang, jeg er iklædt uniform, og jeg har overhovedet ikke styr på, hvordan det hele skal være og sidde. For eksempel må uniformsjakken ikke stå åben. Enten skal du tage den af, ellers også skal du lyne den. Jeg fandt senere ud af, at mit bælte også sad forkert, for bæltespændet skal sidde på venstre hofte og ikke foran. Mine bukser sad også forkert, for buksebenene må ikke gå ned over støvlerne, men de skal heller ikke skære lige over støvlerne. Mit hår var heller ikke helt efter reglerne, for det skulle være sat op – hele tiden! Desuden havde jeg glemt min baret, og den er rimelig essentiel (dummebøde til mig).

Set i bakspejlet var hele situation ret sjov, for jeg har gået rundt som den rene amatør og tænkt, det hele bare kørte for mig. Jeg har været en tro kopi af Bridget Jones, og det er jeg faktisk ofte på mit arbejde. Det føler jeg i hvert fald. Jeg er til tider både kluntet og akavet.

Jeg har været i praktik i syv måneder, og i starten følte jeg mig dum. Rigtig dum. Jeg skøjtede rundt i titler og begreber, men jeg har erkendt, at det er ok, jeg ikke er perfekt. Som civil forlanger de ikke, at jeg forstår alt, ved alt eller kan alt. Med stor fed streg under det sidste. Jeg besidder langt fra den fysiske eller psykiske styrke, som en flok soldater gør. Det fandt jeg ud af på en tur til Norge, men den historie får I en anden gang (den er også ret sjov, når jeg ser tilbage).

Grundlæggende tror jeg, det handler om at omfavne sine uperfektheder, for det er svært at lave om på. Min kluntethed er en del af mig, så i stedet for at sidde og bande over den, vender jeg den til noget “godt” og forsøger at gøre den charmerende.

Puha, det var lidt løse fredags-tanker, men det skal der jo også være plads til.

Dette indlæg er ikke en kritik af Forsvaret, bare små, sjove betragtninger. 

2

  • Respekt for at du er i praktik i Forsvaret! Det må sgu være ret grænseoverskridende med alle de regler, når man ikke føler, at man måske ikke helt hører til. Men også spændende! Og jeg tror, at du er kommet frem til nogle vigtige betragtninger. Det er også nemmere at være uperfekt, når man accepterer at man er det. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • NatashaHyge

      Mange tak 🙂 Og ja, det handler om at omfavne sin uperfekthed og vende den til noget godt! Det er helt sikkert noget, jeg vil komme mere ind på (med flere sjove historier).

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendens loppefund