Ny køkkengadget

Fødselsdag på italiensk

IMG_3162

Først, undskyld for de uregelmæssige updates, men nogle gange er der for få timer i døgnet!

Og nu til pointen. Jeg fyldte år i onsdags, og det skulle selvfølgelig fejres! Vinkongen havde inviteret på middag på den nyåbnede restaurant Grappa Al Porto, der ligger på Europaplads. Faktisk var vi der på åbningsaftenen, og wauw, det var god mad! Restauranten er i stil med søsterrestauranten Grappa, og menukortet er stort set også magen til. Det gør over hovedet ikke noget, for Grappa er min yndlingsrestaurant her i byen.

I dagens anledning valgte vi en 3-retters menu – de har to slags, en til 275,- og en til 365,-. Forskellen, ud over prisen, er, at i den “dyre” kan du vælge frit mellem hovedretterne. I den billige er det kun pizza eller pasta. Jeg synes, Grappa har Aarhus’ bedste pizzaer, så det skulle jeg selvfølgelig også have denne gang. Til forret fik jeg bruschetta, og det kan jeg varmt anbefale! Jeg fik tre stykker med henholdsvis tomattapenade, oliventapenade og artiskoktapenade. Til dessert valgte vi begge tiramisu (på billedet ovenfor), og den var, ligesom resten af maden, helt perfekt.

Jeg er fan af Grappa-restauranterne, fordi service og mad er i top. Når man har sat sig ved bordet, får man for eksempel en lille kurv med lækkert brød og en skål med god olivenolie til. Så er der lidt at starte på, indtil maden kommer. De kan begge varmt anbefales og 275,- for tre retter?! Det er billigt (og det gælder på begge restauranter).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny køkkengadget