Mine vægge skriger af glæde

Hurtig flødepasta med kylling og crispy bacon

 photo Pastamedkogb_zps24ca904f.jpg

Når det er fredag, må det gerne gå hurtigt med at lave mad. Vi er begge trætte og for ikke at falde i take-away-fælden, plejer jeg at lave noget, der er let, lækkert og hurtigt. En klassiker herhjemme er denne (mindre fotogene) cremede flødepasta. Det hele bliver hurtigt meget “blødt”, så den sprøde bacon giver retten lidt struktur.

Flødepasta til to personer (og en lille rest til dagen efter):

Ingredienser:
Et stort løg eller to små i tern
400 gram kyllingebryst skåret i mundrette stykker
En karton madlavningsfløde (400-500 ml.)
Krydderier efter eget valg (jeg brugte hvidløg, oregano og basilikum)
Salt og peber

En pakke bacon

Fuldkornspasta (eller normal pasta)

Fremgangsmåde:
Start med at koge pastaen efter pakkens anvisninger (det gør ikke noget, det er færdigt før sovsen, for det bliver kort varmet op sammen).

Svits de hakkede løg på en varm pande med olie på. Når de er blevet blanke, tager du dem af. Brug samme pande til at stege kyllingen på. Når det er gennemstegt, tilføjer du de svitsede løg på panden og hælder madlavningsfløden over. Rør forsigtigt rundt og krydr med de valgte krydderier. Skru ned på lavt blus, så det ikke brænder på og lad det stå og trække smag i nogle minutter.

Brug ventetiden på at tilberede bacon. Jeg plejer at lave det i microovnen (det tager cirka seks minutter) på en tallerken, hvor jeg lægger et stykke køkkenrulle over, så fedtet ikke sviner hele ovnen til. Det vigtigste er, at det bliver sprødt og lækkert!

Når du synes, flødesovsen har den rette smag, hælder du pastaen (som du har hældt vandet fra selvfølgelig) på panden og blander det, så sovsen og kyllingen er godt fordelt. Den sprøde bacon brækkes i stykker og lægges som pynt ovenpå flødepasta.

Og voila, dinner is served!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine vægge skriger af glæde