Etsy favoritter #3 - Christmas edition

Lidt om at lære at slappe af

 photo IMG_0122-kopi_zpsb8747fea.jpg

“Jeg skal bare slappe af,” har jeg sagt mange gange, når jeg bliver spurgt om, hvad weekenden skal gå med, eller hvad planerne er efter fyraften. Men sandheden er, at det er en stor, fed løgn. For jeg har virkelig svært ved at slappe af.

Tankerne fiser rundt i mit hoved med 100 kilometer i timen, og det gør det svært at være i nuet. Og det er irriterende, for jeg vil gerne være en god kæreste, veninde, datter, søster og kollega. De høje forventninger til mig selv, gør mig stresset, og så får jeg slet ikke udrettet noget ordentligt. Det er en ond cirkel, en kringlet spiral, der er svær at bryde. Det er mit indtryk, at vi er mange unge kvinder, der har det sådan. Det er ingen nyhed, for det er blevet italesat i medierne mange gange før.

Men jeg har sat mig for at finde vejen ud af den onde cirkel, og det begynder allerede at lysne. Mine værktøjer er langt fra innovative, men de er effektive, for jeg er blevet bedre til at slappe af (det med de høje forventninger arbejdes der stadig på).

Jeg begyndt at notere alle mine aftaler i min kalender. Møder, træning, veninder. Alt. Det giver mig et bedre overblik, og jeg føler ikke længere, at der er noget, jeg har glemt, for jeg ved, at alt står i min kalender. På den måde kan jeg også have flere aftaler på én dag (det har tidligere været en udfordring, fordi det har været svært at overskue).

Jeg “pakker” mine tanker væk, hvis de ikke er relevante i den nærmeste fremtid. Jeg har ofte aftaler, både privat og på arbejdet, der ligger flere uger ude i fremtiden, og det kan være stressende at have dem i baghovedet hele tiden. Derfor øver jeg mig i at lægge dem i en kasse og putte dem på loftet (billedligt talt. Ellers ville jeg have et fyldt loft). Så behøver jeg kun tage stilling til det, der sker lige nu. Jeg kan tydeligt mærke en forskel, for jeg kan godt bekymre mig om ting, der sker om lang tid, og som jeg ikke kan gøre noget ved lige nu alligevel. Mit “pakke”system har derfor givet mig et nyt overskud og bedre fokus på nuværende opgaver.

Jeg går til yoga og pilates i mit lokale fitnesscenter. Her er der ingen koreografi, der skal huskes eller høj musik i ørerne (selvom det også kan være fedt). Modsat er det enkle øvelser og stille musik. Der er fokus på åndedræt og at få tømt hovedet helt for negative tanker. Timerne er mit frirum, for der er ingen forventninger til mig. Jeg skal bare nyde det. Efter sådan en time er jeg afslappet og fuldstændig i zen. Det er ligesom at få et boost på overskudskontoen, hvilket ofte er tiltrængt.

Hvad gør I for at få mere overskud i hverdagen?

2

  • Åh ja, kender alt for godt det, du beskriver. Jeg er blevet rigtig glad for mentaltræning. Jeg har hentet en app med små mentaltrænings-programmer, man kan lytte til, hvis man har brug for at slappe af, tømme hovedet for tanker eller hvis man har problemer med at sove. Det minder lidt om den meditation, fitnesscentrene bruger i yoga-timerne. Hvert program varer omkring 15 minutter, og man kan købe ekstra programmer med specifikke områder, man ønsker at arbejde med. Det kunne for eksempel være selvbilledtræning, målsætning eller fokus og koncentration…

    Jeg var engang til et arrangement i journalistforbundet, hvor de fortalte, at man som journalist er ekstra udsat i forhold til stress. Andre faggrupper stresser ofte af ved at gå på sociale medier eller se TV i deres fritid, men fordi journalister tit bruger en hel arbejdsdag foran skærmen og hele tiden skal kapere en masse data og information, så er det en god idé for journalister at gå lange ture i fred og ro og generelt prøve at slukke for diverse skærme i fritiden 🙂 Selvom det virker som almindelig sund fornuft, så var det alligevel en øjenåbner for mig…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • NatashaHyge

      Hej Helene!

      Tak for råd om app! Måske jeg skal have fingre i den 🙂

      Du har helt sikkert en pointe i det med journalister og stress. Rundspørger viser også, at mange journaliststuderende er stressede. Det er også et “farligt” job, for det er let at tage arbejdet med hjem. Om det er at sidde og skrive artikler om aftenen eller bruge natten på at tænke over gode rubrikker 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Etsy favoritter #3 - Christmas edition