Den bedste ølkage (uden æg og mælk)

Lækkert læsestof #3

 photo DSC00850kopi_zps43d9a8a8.jpg

Om man er ansat i Forsvaret eller ej, synes jeg, man skal overveje at læse en eller flere af de mange bøger, der handler om livet som soldat, at være udsendt eller noget helt tredje. Det giver nemlig et helt andet indblik i og en anden forståelse for, hvad vores militær er for noget, og hvordan det er at være i krig. Danske medier formidler nemlig sjældent den fulde sandhed om, hvad de danske soldater laver ude i verden, og det fordrejer i nogle tilfælde sandheden. Nogle gange bliver det decideret misvisende.

Jeg har netop færdiggjort ‘I morgen angriber vi igen’ af journalist Kim Hundevadt. Bogen omhandler krigen i Afghanistan og vi følger hold 4, der tog af sted til Helmand i efteråret 2007, hvor krigen endnu var meget betændt.

Kim Hundevadt har blandt andet skrevet bogen ud fra interviews med de danske soldater, besøg ved fronten og samtaler med lokale afghanere. Det grundige arbejder skinner i gennem i den meget velskrevede bog, der med de spændende beretninger til tider får en til at holde vejret. Hold 4 deltog i nogle meget hårde kampe, og vi kommer helt tæt på. Holdet kommer heller i fuldtalligt hjem, og det bliver beskrevet i bogen, hvordan vi mistede nogle af vores danske soldater. Så det er barske sager!

Den viser også, hvor seje nogle soldater, vi har! De er villige til at ofre næsten alt for hinanden. Vi ved alle, at det er en alvorlig sag at være udsendt til et krigsramt land, men de personlige beretninger i bogen er alligevel en øjenåbner. Tænk, at nogle ofrer deres liv i forsøget på at skabe fred.

Bogen er skrevet, så alle kan forstå den, og der er gode illustrationer, der viser, hvor der for eksempel var angreb, eller hvor de danske soldater lå i forhold til fjenden. Bagerst i bogen er der en ordbog, der forklarer de forskellige termer.

Så om du er forsvars-interesseret eller ej, vil jeg varmt anbefale bogen, der blandt andet kan købes her. Om ikke andet er det godt med et afbræk fra krimier og andre skønlitterære genrer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste ølkage (uden æg og mælk)