Aarhus-tip #6: Moesgaard Museum

 photo DSC_2978kopi_zps23528197.jpg

For ikke så længe siden blev det nye Moesgaard Museum indviet. Det har været længe undervejs, og jeg kan huske, at jeg i folkeskolen så de første tegninger til det nye museum. Nu kan jeg konkludere, at det har været hele ventetiden værd, for wow! Det er super flot og uden tvivl et besøg (eller flere) værd. Vi havde en guide, der viste os i gennem nogle af udstillingerne, og det kan klart anbefales, hvis man har den mulighed. På den måde får man mere historie, end hvis man går rundt selv. For eksempel fik vi at vide, at det udefra skal ligne, at man har taget et stort spadestik i jorden og “løftet” græsset og placeret museet under. Museet skulle nemlig passe ind i landskabet, men samtidig er det også den måde en arkæolog arbejder på: Ved at grave.

Indenfor er museets udstillinger overskueligt delt op med oldtiden i kælderen og specialudstillinger på 1. sal, og de har gjort meget ud af det visuelle og generelt sanseindtryk. For eksempel bliver det koldere, når man går fra bronzealderen til jernalderen, fordi klimaet var varmere i bronzealderen. Udstillingen om jernalderen er sat op, så man går rundt i en “mose” med Grauballemanden i midten (fordi Grauballemanden var fra jernalderen), hvor underlaget er blødt. I udstillingen om vikingetiden er der mange interaktive ting, blandt andet kan man stå midt i et slag og se, hvordan de kæmpede dengang. Der kommer flere oldtidsudstillinger til i 2016.

 photo DSC_2984kopi_zps7c377549.jpg

Netop fordi det var en guided tour, var der mange ting, vi ikke nåede at se. Heriblandt alle de interaktive oplevelser. Heldigvis har Vinkongen købt et årskort, så vi skal snart afsted igen. Udover udstillingerne om de forskellige tider, er der lige nu en etnografisk udstilling om De Dødes Liv, der viser, hvordan de døde lever videre i forskellige kulturer.

Læs mere om udstillingerne her.

Som I nok kan fornemme, er jeg en nyudklækket Moesgaard-fan, og jeg glæder mig til at udforske museet endnu mere. Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder under vores besøg, så jeg vil i stedet opfordre jer til at se det med egne øjne. Når man har travet sig træt, kan man med fordel besøge museets café (den ligger uden for betalingsområdet, så der kan alle tage ind), hvor der er mad og drikke til fair priser.

Moesgaard Museum
Moesgård Allé 15
8270 Højbjerg

Åbningtider:
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10-17
Onsdag: 10-21
Torsdag-søndag: 10-17

Aarhus-tip #5: Café Fika

 photo DSC00829-kopi_zpsd64028bd.jpg

Da jeg bor nær Jægergårdsgade, traver jeg ofte i gennem den enormt hyggelige gade! Hver gang jeg kommer forbi Café Fika, kaster jeg lange blikke efter deres indbydende mad og lækre sager. Det er nemlig ikke kun mad, man kan købe, men også små ting som skåle, kopper, lysestager og så videre.

Forleden dag besluttede jeg mig for, det var på tide at gå ind og tage lidt mad med hjem. Fika er primært take-away, men der er nogle få siddepladser. Menuen rummer mange lækre ting, så det var svært at vælge. Der var blandt andet sandwicher, majspandekager med forskelligt fyld og mange lækre salater. Dertil et stort udvalg af drikkevarer, herunder friskpresset juice. Udover at maden er sund og velsmagende, har Café Fika det økologiske spisemærke i guld, hvilket betyder, at 90-100 procent af maden er økologisk.

 photo DSC00828-kopi_zps78d88f63.jpg

Valget faldt denne gang på grøntsagsfrikadeller med salat til. Jeg måtte vælge fire salater, og det blev til en kikærtesalat, en med couscous, en med butterbeans og en med quinoa og sort grønkål. Det blev akkompagneret af en avocadocreme, og da jeg skulle have det med hjem, fik jeg hele herligheden hældt i en bionedbrydelig take-away-boks. Jeps, jeg er ovenud forelsket i det sted, så jeg kommer snart tilbage! Jeg er ikke en øko-freak, men det varmer alligevel mit hjerte at fylde kroppen med gode sager og passe på naturen. Jeg gav i alt 75 kroner, og det synes jeg er mere end rimeligt. Generelt er priserne rigtig fine derinde, når man tænker på, det er mad af god kvalitet.

Café Fika har åbent mandag-fredag fra 08.30-20.30 og lørdag-søndag fra 10.00-16.00 og ligger på Jægergårdsgade 47, 8000 Aarhus C.

Aarhus-tip #4: Le Basilique

restaurant-basilic-aarhus-latinerkvarteret-9_0-kopi
Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder, så billedet er lånt af Early Bird.

Så er det tid til endnu et Aarhus-tip (det er godt nok længe siden sidst!). Vinkongens forældre havde sølvbryllup i tirsdags (det er virkelig sjældent, folk har sølvbryllup nu til dags. Er det ikke?!), og det skulle selvfølgelig fejres. Derfor havde de inviteret på Le Basilique i Mejlgade, hvor de havde forudbestilt en surprise-menu til hele bordet.

Surprise-menuen består af seks små retter – tre forretter og tre desserter. Hovedretten skulle vi selv vælge fra menukortet, hvor retterne er sæsonbestemte og super lækre! Hvis man selv vil sammensætte sin menu, er der fire forretter, hovedretter og desserter at vælge i mellem, så der er noget for enhver smag. Jeg hoppede på en kulmule, og Vinkongen gaflede en kalvefilet. Begge dele smagte fantastisk!

Det var første gang, jeg var der, og jeg var meget positivt overrasket! Servicen og maden er i top, og et ekstra plus er, at man må medbringe sin egen vin. Så bliver et restaurantbesøg pludselig mere SU-venligt! Derudover er maden til en MEGET fornuftig pris. Fredag og lørdag får du tre retter for 279 kroner (hvilket i sig selv er en god pris), men mandag-torsdag koster det 209 kroner og for studerende kun 190 kroner!

Jeg forstår ikke, hvordan det kan hænge sammen økonomisk, for alt derinde er i toppen af kvalitetsbjælken. Helt klart et besøg værd.

The best of Aarhus Festuge

Festugen går så småt i gang torsdag/fredag og sikke et program, der er lagt! Jeg er så heldig at have ferie i næste uge, så jeg har gennemtrawlet programmet for at finde de fedeste ting, som jeg vil dele med jer. Beware, det er nok en smule teksttungt.

Fede begivenheder der varer hele ugen:

Lysnedslag: Aarhus by night er noget så dejlig, og jeg glæder mig derfor til at gå på opdagelse og finde de fine lysinstallationer, der viser byen frem på smukkeste vis. Installationerne kan findes ved baggården i FO-byen, Banegårdspladsen, Musikhusparken, trappen imellem Musikhuset Aarhus og Scandinavian Congress Center og Ceresbyen. Lysene er tændt fra 21.00-00.00.

lydlys4Lydlys. Foto: Aarhus Festuge

Lydlys: En anden lysinstallation er installeret i udvalgte træer foran Musikhuset. Det er en installation, der inddrager os som “publikum”, da træerne lyser mere op, jo mere lyd vi laver. Lysene er tændt fra 20.00-05.00.

yogafotoMorgengymnastik. Foto: Aarhus Festuge

Morgengymnastik i Centralparken: Den bedste måde at starte dagen på er med motion! Og jeg er fristet til at hoppe til morgengymnastik en eller flere af dagene. Arrangementet er hver dag fra 08.00-09.00, og du kan se her, hvilke former for “gymnastik” der er de forskellige dage.

Havnerundfart: Der sker meget ved Aarhus Havn for tiden, og det kunne være spændende at se havnen fra havet. Der er afgang hver time fra 10.00-19.00, hvor der er jazzmusik på den sidste afgang. Man skal købe billet til rundfarten ved afgangsstedet. Læs mere om priserne her.

Kvindemuseet: Museet fylder 30 år, og i den forbindelse – og på grund af Festugen – er der en masse fede arrangementer og aktiviteter. Og nåe ja, så får mænd halv pris på entré hele ugen.

Lørdag den 30. august:

99 lyserøde elefanter: Hvis jeg havde tid, skulle jeg helt klart på Kvindemuseet og se Jytte Hilden fortælle om, hvordan danske kvinders engagement har været med til at ændre historien. Arrangementet er fra 13.30-14.00 og er gratis ved betalt indgang til museet.

Fede 80’ere: Når jeg havde dyrket feminismen lidt, ville jeg tage videre til Pustervig Torv, hvor der bliver spillet 80’er musik i lange baner (de spiller også den 6. september). Jeg ELSKER 80’erne, og jeg er helt sikkert ung i det forkerte årti. Musikken spiller fra 17.30-20.30.

Søndag den 31. august:

Vild med ORD: Det er ingen hemmelighed, jeg elsker at skrive og læse og dermed har en kærlighed til bøger og ord. Til Vild med ORD kan man blandt høre kendte forfattere som Håkan Nesser, Leif Davidsen og Elsebeth Egeholm fortælle om deres forfatterskab, og samtaler mellem forskellige forfatterprofiler. Se hele programmet (for den 28.-31.) her. Arrangementet er åbent fra 10.00-18.00, og en billet til én dag koster 60,-. For adgang hele weekenden koster det 100,-.

Tirsdag den 2. september:

Åben tegnestue: Nogle af Aarhus’ bedste tegnestuer åbner dørene op for nysgerrige sjæle, der gerne vil blive klogere på tegnestuen og dens projekter. Se, hvilke tegnestuer der holder åbent hus, her. Arrangementet er gratis og afholdes fra 11.00-12.00 og 17.00-18.00 (og den 4. september fra 14.00-18.00).

Onsdag den 3. september:

Musik-lounge: Musik rimer på Aarhus Festuge, og jeg kommer til at bruge meget tid på at lytte til lækre toner, kendte som ukendte. Sidstnævnte har jeg planer om at høre på Fairbar, der byder på hele fire koncerter fra 15.00-23.00.

faibar_skiltMusiklounge på Fairbar. Foto: Fairbar

Torsdag den 4. september:

Åben Skole hos Arkitektskolen Aarhus: Arkitektskolen holder åbent hus, hvor man blandt andet kan se skolens værkstedsfaciliteter og det nye Materiale Lab, der rummer smagsprøver på fremtidens emballage. Der er åbent fra 14.00-16.00.

Fremtiden er her: 3D-printede organer: Jeg finder 3D-print meget interessant, og derfor skal jeg helt sikkert ind og høre om forskningen inden for 3D-printede organer og metodens betydning for fremtidig behandling. Foredraget er gratis.

chiliklausChili smagning. Foto: Aarhus Festuge

Chili Klaus smagning: Nej, JEG skal ikke smage chilier, men jeg skal grine af alle dem, der gider! Du kan grine med fra 17.00-18.00 ved CanBlau-scenen.

Fredag den 5. september:

Claus Meyer megabageworkshop: Jeg elsker at bage, desværre er resultatet ikke altid lige godt. Derfor overvejer jeg at købe billet til Claus Meyers bageworkshop, så jeg kan få nogle gode tips med hjem. Workshoppen afholdes under Food Festival fra 18.00-19.00, og det koster 50,- ud over entréprisen til festivalen. Du kan købe billet her.

HitMix: Det er jo fredag, og så skal der danses. Derfor kunne jeg godt finde på at lægge vejen forbi Jacob’s barBQ, hvor de bedste danske og udenlandske hits spilles fra 22.00-01.00.

Lørdag den 6. september:

Mads Vad Danseshow: Jeg elsker at kigge på dans. Det er ingen hemmelighed. Derfor overvejer jeg at kigge forbi, når Mads Vad og hans danseskole VM Dans holder danseshow ved CANBlau Scenen. Det er klokken 11.00-12.00 (afholdes også den 30. september fra 10.30-11.30)

Stop Spild af Mad: Hvis jeg køber en weekend-billet til Food Festival, skal jeg ind og høre Malou Pagh fra Klidmoster.dk fortælle om madspild, og hvordan vi minimerer det. Arrangementet er både workshop, foredrag og paneldebat, og det foregår fra 12.00-16.00.

Tøjbyttemarked: Kvindemuseet hylder genbrug og lægger lokaler til et tøjbyttemarked. Det er værd at overveje, om man lige skal samle lidt gamle klude og begive sig af sted. Markedet er fra 10.00-17.00, og det er gratis efter betalt entré til Kvindemuseet.

Søndag den 7. september:

Fallulah møder Drengekoret: Festugen skal selvfølgelig sluttes af med bravour, og det kan man gøre i Aarhus Domkirke, hvor Fallulah synger med Aarhus Domkirkes Drengekor. Koncerten er fra 20.00-21.20, og billetten koster 170,-. Køb billet her.

 

Aarhus-tip #3: Byens bedste Bubble Tea

 photo DSC00615kopi_zps4972b72e.jpg

Bubble Tea er en ting, der har et stort potentiale (efter min mening), men som ikke helt har vundet frem i Danmark endnu. Der ligger dog et par steder i Aarhus, og mit favorit sted er Café Bubble Tea, der ligger på Åboulevarden 57. Stedet har netop udvidet sortimentet, så man blandt også kan købe is, kaffe og sandwiches, og jeg har hørt en lille fugl synge om, at caféen – der netop er flyttet i nye lokaler – holder en “re-åbningsfest” under Aarhus Festuge.

På menukortet finder du forskellige kombinationer af te, smag og de såkaldte boba/perler. Det er også muligt at sammensætte sin egen. Min favorit er Pink Creamer, hvor der tilføjes mælkepulver, så teen bliver ligesom milkshake. Mums, siger jeg bare! Min anden favorit er Coco, der smager ligesom Bounty. Jeg er ikke så modig, at jeg laver min egen kombination, men det skal testes en dag.

Som et ekstra plus, har jeg hørt, at der inden længe bliver lanceret nogle boba/perler uden konserveringsmidler!

Priserne ligger på 25,- for en lille (500 ml.) og 37,- for en stor (700 ml.), hvilket er helt fair, for du får meget for pengene. Kalorieindholdet for den lille skulle efter sigende ligge på samme niveau som en normal cola.

For gode tilbud, konkurrencer med mere kan du følge caféen på Facebook her.

 photo DSC00616kopi_zps46c5a405.jpg