Håret er vasket, den gamle neglelak taget af og aftenens outfit er fundet frem. Jeps, jeg er næsten klar til det, vi kender som Årets fest.

Jeg er faktisk ikke den store fan af nytår, for det bliver sjældent den helt fantastiske aften, som man blæser det op til. Men jeg benytter enhver lejlighed til at trække i kjole og tage lidt ekstra make-up på, så den får selvfølgelig fuld skrue (og med champagne i blodet bliver alt lidt sjovere).

Aftenens kjole “fylder” meget i sig selv, så jeg tager simple sølvsmykker på til. Dertil røde læber, “winged” eyeliner og glimmernegle. Ja, den skal som sagt have fuld skrue.

Jeg ville egentlig bare tjekke ind for at ønske jer alle godt nytår. Inden længe skal jeg i gang med den store forvandling (ærligt talt, det kan jo godt tage lidt tid at blive lækker nogle gange!), og aftenens drikkevarer er på køl.

Husk brillerne og at drikke vand i løbet af aftenen!

Vi bilister kender det alle sammen. De lange køer, langsomme bilister og værst af alt de bilister der ikke ser sig for. Det kribler i mine fingre for at røre hornet. Bare et lille tryk. Eller et lille blink til idioten foran.

Efter at have været bilejer i et år, er jeg blev ramt af en aggressiv form for road rage. Jeg ville faktisk gerne have vist, at man sammen med et kørekort får udleveret en risiko for at blive ramt af den sygdom. Forstå mig ret, jeg er ikke typen, der stiger ud af bilen for at lange bilisten foran en flad. Jeg dytter heller ikke ofte, og jeg giver ikke det lange lys uden en ordentlig grund. Men jeg har lyst til det! I stedet hidser jeg mig op inde i bilen. Bander og sværger som en havnearbejder og løfter måske hånden en gang i mellem for at signalere til vedkommende foran, at jeg ikke er tilfreds med situationen. Det er som om, jeg har et alter ego, der kommer frem, når jeg stiger ind i min bil.

Det er faktisk trættende at lide af road rage. Det sker ugentligt, men med de 150 kilometer, jeg kører om dagen, er der også risiko for at støde på mange åndssvage bilister. Jeg bruger ret meget energi på at bande og være sur, for jeg forstår ikke, hvor svært det kan være at køre 80 km/t på landevejen (og ikke under), lade være med at lave hasarderede overhalinger og slukke det lange lys, når der kommer en modkørende. Jeg forstår det vitterligt ikke! Gad vide, om man kan få noget mod road rage?

Jeg satser stærkt på, det går over, når jeg starter i skole igen snart, og dermed ikke kommer til at køre i bil hver dag. Indtil da vil jeg forsøge at styre mit temperament, håbe på der er nogle, der har det på samme måde som mig og undskylde på forhånd, hvis jeg en dag kommer til at dytte af dig.

“Jeg skal bare slappe af,” har jeg sagt mange gange, når jeg bliver spurgt om, hvad weekenden skal gå med, eller hvad planerne er efter fyraften. Men sandheden er, at det er en stor, fed løgn. For jeg har virkelig svært ved at slappe af.

Tankerne fiser rundt i mit hoved med 100 kilometer i timen, og det gør det svært at være i nuet. Og det er irriterende, for jeg vil gerne være en god kæreste, veninde, datter, søster og kollega. De høje forventninger til mig selv, gør mig stresset, og så får jeg slet ikke udrettet noget ordentligt. Det er en ond cirkel, en kringlet spiral, der er svær at bryde. Det er mit indtryk, at vi er mange unge kvinder, der har det sådan. Det er ingen nyhed, for det er blevet italesat i medierne mange gange før.

Men jeg har sat mig for at finde vejen ud af den onde cirkel, og det begynder allerede at lysne. Mine værktøjer er langt fra innovative, men de er effektive, for jeg er blevet bedre til at slappe af (det med de høje forventninger arbejdes der stadig på).

Jeg begyndt at notere alle mine aftaler i min kalender. Møder, træning, veninder. Alt. Det giver mig et bedre overblik, og jeg føler ikke længere, at der er noget, jeg har glemt, for jeg ved, at alt står i min kalender. På den måde kan jeg også have flere aftaler på én dag (det har tidligere været en udfordring, fordi det har været svært at overskue).

Jeg “pakker” mine tanker væk, hvis de ikke er relevante i den nærmeste fremtid. Jeg har ofte aftaler, både privat og på arbejdet, der ligger flere uger ude i fremtiden, og det kan være stressende at have dem i baghovedet hele tiden. Derfor øver jeg mig i at lægge dem i en kasse og putte dem på loftet (billedligt talt. Ellers ville jeg have et fyldt loft). Så behøver jeg kun tage stilling til det, der sker lige nu. Jeg kan tydeligt mærke en forskel, for jeg kan godt bekymre mig om ting, der sker om lang tid, og som jeg ikke kan gøre noget ved lige nu alligevel. Mit “pakke”system har derfor givet mig et nyt overskud og bedre fokus på nuværende opgaver.

Jeg går til yoga og pilates i mit lokale fitnesscenter. Her er der ingen koreografi, der skal huskes eller høj musik i ørerne (selvom det også kan være fedt). Modsat er det enkle øvelser og stille musik. Der er fokus på åndedræt og at få tømt hovedet helt for negative tanker. Timerne er mit frirum, for der er ingen forventninger til mig. Jeg skal bare nyde det. Efter sådan en time er jeg afslappet og fuldstændig i zen. Det er ligesom at få et boost på overskudskontoen, hvilket ofte er tiltrængt.

Hvad gør I for at få mere overskud i hverdagen?

Jeg snakkede i telefon med en kollega i dag. Vi skulle koordinere et interview, og pludselig sagde han: “kan du ikke bare tilføje mig på Bogen, det er meget nemmere”. Jeg blev helt stille, for min hjerne kørte på højtryk. “Bogen, bogen, bogen”. “Adressebogen på telefonen?”. “Adressebogen i Outlook?”. “Hvilken bog!?!?! Er det en app?”. Jeg ender med at svare: “Bogen?”. Han griner og siger “Facebook da!”. Og så står jeg der igen og føler mig åndssvag (for det er ikke første gang, jeg (åbenbart) ikke er med på beatet).

Jeg er kun 22 år, og det er netop derfor, det er pinligt, når jeg ikke kan de nyeste gloser. Da ordet ‘swag’ kom frem, var jeg også tabt bag en vogn i flere måneder. Min lillebror brugte det i flæng, men jeg forstod aldrig, hvad det betød. Det gør jeg heldigvis nu. Det er, når noget er sejt (ikke?). Jeg foretrækker bare at bevare de gode gamle gloser. Bevares, jeg bruger også slang, men if it ain’t broke, don’t fix it.

Desværre er det ikke kun med de nyeste ord, jeg er bagud. Det er også med musik, apps, ja stort set alt! Jeg føler mig som det eneste menneske, der ikke har Snapchat (helt ærligt tør jeg ikke efter det omtalte læk), og hver gang jeg ser min kærestes lillebror, har han noget nyt musik at præsentere. Musik jeg aldrig har hørt før, af kunstnere jeg aldrig har hørt om (Ukendt Kunstner, Kesi og Sivas. A hvad for noget?).

Men det er faktisk smart nok ikke at være med på beatet. På den måde kan alle andre forhåndsgodkende tingene. Der er ingen grund til at begynde at bruge et ord, hvis det alligevel er glemt om en måned. Jeg slipper for at installere apps, der viser sig ikke at være særligt sikre (igen, Snapchat), eller som ingen bruger en uge efter (det der Vine blev aldrig rigtig til noget i Danmark? Eller også er det gået forbi min næse), og jeg behøver ikke have lyttelapperne ude hele tiden for at finde det bedste af det nye musik. Det har jeg da folk til!

Så hurra for den gamle dame-mentalitet, der foretrækker de sikre valg.

Jeg har tidligere skrevet om den gamle dame, der bor indeni mig, og nu bryder hun frem igen. Hun har nemlig fået en ny hobby udover porcelæn: at strikke. Det er tilsyneladende blevet moderne at strikke (og hækle), og jeg kunne ikke dy mig for at hoppe med på bølgen. Derfor har jeg både investeret i hæklenål og strikkepinde.

Hækling var lidt for svært, så jeg har kastet mig over at strikke små tallerken-adskillere i stedet. Målet er at strikke et halstørklæde og en bold. Hvis I har tips til eller en opskrift på sidstnævnte, må I gerne råbe op. Det der hækling må vente lidt. Jeg tror muligvis, jeg skal have en større hæklenål, så jeg rent faktisk kan se, hvad det er, jeg laver.

Derudover er jeg også blevet grebet af filtkugle-tendensen, og det har resulteret i en bordskåner. Jeg har netop bestilt en bunke kugler mere hjem, planen er nemlig at producere et par stykker til julegaver. Der findes mange måder at sætte filtkuglerne sammen på. Den metode, jeg foretrækker, er, at lave filtkugle”ringene” på elastiksnor og derefter sætte ringene sammen ved at sy med sytråd. Jeg overvejer dog at prøve med stoflim. Har I nogle erfaringer med det?

Som et lille tip, kan jeg anbefale at købe filtkugler hos Rito.dk. De har 20 mm kugler til en krone stykket, mange farver og hurtig levering (dette er ikke sponsoreret, jeg er bare en glad kunde).