The best of Aarhus Festuge

Høstmarked hos Aarstiderne

 photo DSC00658kopi_zpseaf0d215.jpg

Jeg både hader og elsker søndage. Hader, fordi det er mandag dagen efter, elsker, fordi dagen bare har en helt speciel stemning. I dag har vi brugt vores søndag på en økologisk gård ved Juelsminde, hvor Aarstiderne holdt høstmarked. Det afholdes desværre kun en gang om året, men det kan anbefales at møde op næste år. Det har jeg i hvert fald planer om!

Høstmarkedet indeholdt alt til en hyggelig formiddag/eftermiddag. Der var en café, hvor der var en lækker buffet – selvfølgelig 100 procent økologisk! Hvis man ikke var til et stort måltid, var det også muligt at få en grillet pølse eller et pitabrød med fyld. Og så havde FDF startet bål op, så snobrød var også på menuen. Til maden kunne man købe smoothies, kaffe eller lækker juice – selvfølgelig også økologisk.

 photo DSC00663kopi_zpsd56e6fa7.jpg

 photo DSC00664kopi_zpse6e16a47.jpg

Udover lækker, tilberedt mad kunne man også købe gode, økologiske råvarer. Jeg er normalt fortaler for at købe dansk fremfor økologisk, men da jeg stod i den udendørs gårdbutik, kunne jeg ikke lade være med at købe lidt med hjem. Priserne var også helt ok (måske den gode stemning forblændede mig), og udvalget var stort. Der var blandt andet grøntsager, frugt, juice, kaffe og mel.

Udover de kulinariske glæder kunne man komme ud og se markerne, der hører til Aarstidernes gård. Her dyrker de blandt andet majs, løg og grønkål, og så var der de smukkeste blomster. I løbet af dagen var der to guidede ture ud i markerne, men det nåede vi desværre ikke.

Sidst men ikke mindst var der også aktiviteter for børn (hvis man har sådan nogle). Arrangørerne havde lavet et legeområde af halmballer, hvilket virkede til at være et hit. Ellers kunne de holde høns og/eller ride en tur på en hest/pony. Alt i alt var det en super dag på høstmarked, der helt klart fortjener et besøg til. Juelsminde ligger en times kørsel fra Aarhus, så det er heller ikke en dagsrejse væk.

Der er også et høstmarked på Sjælland. Du kan læse mere her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The best of Aarhus Festuge