Mine "guilty pleasures"

Mine favoritapps

 photo PicMonkeyCollageapps_zps3b569915.jpg

I anledning af jeg har fået opgraderet min kære iPhone til en 5S’er, er det oplagt at lave et indlæg om de apps, jeg bruger flittigst. Da jeg blev smartphone-ejer første gang, klikkede jeg løs i App Store, men med tiden er jeg blevet bedre til at sortere ud, så jeg kun har de apps, jeg skal bruge. Jeg hørte i Go’ Morgen Danmark forleden dag, at vi siger ja til mange ting, når vi downlader en app og trykker “enig” uden at læse det med småt. Mange apps har dermed adgang til vores beskeder, billeder med mere, uden vi er opmærksomme på det. Derfor forsøger jeg at begrænse “skaden” ved at sortere ud. Ovenstående er nogle af de apps, der har overlevet (udover Facebook og Instagram selvfølgelig).

Dagens App: Hver dag har Dagens App et tilbud, hvor man kan hente en app gratis, der ellers koster penge. Der er mange spil-, foto- og lydapps, men en gang i mellem dukker der guld op.

Etilbudsavis: For en tilbudsjæger som mig er denne app fantastisk! Hvis jeg ikke har nået at tjekke ugens tilbudsaviser, kan jeg se på farten, hvor forskellige varer er på tilbud.

IKEA: Ja, vi kender alle IKEA, men deres app har én (sikkert flere) god funktion: Ens medlemskort kan gøres virtuelt og dermed ligge i appen. Super smart for glemsomme folk som mig.

Hippo: Der skal også være tid til sjov, og der er Hippo et godt bud. Her kan man quizze mod hinanden (eller med sig selv) i forskellig kategorier. Der er tre runder i hvert spil, hvor man hver får lov til at vælge én kategori, og den sidste er diverse. Underholdning + ny viden = win win.

My Measures: Okay, den er muligvis en smule nørdet, men meget smart. Her kan man tage et billede af sin væg/vindueskarm/hvad man nu skal huske målene på, og skrive målene ind på billedet via app’en. På den måde undgår man at stå i IKEA med et papir, hvor man ikke kan huske, hvad der var højde og bredde, og om det nu var den ene eller den anden væg.

Mobilporto: Nej, det er ingen nyhed, men jeg kan ikke få armene ned over, hvor smart og nemt det er. Det er fantastisk at slippe for at købe og slikke frimærker, når der en sjælden gang skal sendes et brev med posten.

Tvtid: Jeg bliver nogle gange kaldt en omvandrende tv-guide, og det er ikke uden grund. Jeg gør min research, så jeg kan nå at se de programmer, jeg gerne vil om aftenen (og nej, det hele er ikke TV3, der sniger sin indimellem nogle programmer med en dybere mening ind).

Evernote: Selvom jeg er i praktik, er jeg stadig studerende, og derfor er jeg super tilfreds med denne app. Det er et note-program, som jeg kan synkronisere med min computer og iPad. Dermed slipper jeg for at tage min computer med hver gang. Man kan oprette notesbøger og deri skriver noter, så overskueligheden er helt i top.

Runkeeper: Når jeg en sjælden gang bevæger mig ud på en løbetur, er det altid sammen med denne app. En sød kvinde fortæller mig nemlig med jævne mellemrum, hvor langt jeg har løbet, og så har jeg adgang til mine spillelister fra iTunes. Derudover tracker den min rute, så jeg kan se, hvor langt jeg har løbet. Det bedste? App’en er god til at rose. Ligemeget hvor lang tid siden det er, jeg har løbet, eller hvor dårligt jeg har gjort det, får jeg altid en mail om, at jeg har slået en af mine egne rekorder (hvordan det end kan lade sig gøre?). Det giver noget af et selvtillidsboost.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine "guilty pleasures"